Kapitel 4 — Opkald 1

— Ja, det er Martin.

— Goddag, mit navn er Maja Lindhardt, jeg ringer fra Den Nationale Screeningsbiobank i forbindelse med samtykkefornyelsen. Jeg skal på forhånd beklage forstyrrelsen. Jeg ringer, fordi vi i forbindelse med udsendelsen har konstateret en mulig registerfejl, som vi er ved at afklare, og i den forbindelse har jeg brug for at verificere en enkelt oplysning.

— Okay? Ja ja. Vent lige to sekunder. (dæmpet) Far kommer NU, sæt dig ind og tag selen på. (pause) Ja, undskyld. Hvad var det for en oplysning?

— Kan De bekræfte, at De er Martin Aagaard Jensen, født ottende maj 1987?

— Det kan jeg vist ikke komme udenom.

— Tak. Og De bor på den adresse, vi har sendt til, i Hillerød?

— Ja? Er der noget galt med brevet? Jeg tror faktisk ikke, vi har fået noget.

— Det er netop det, sagen drejer sig om. Brevet er kommet retur til os. Det er blevet markeret med en kode, der betyder... (pause) ...der angiver, at modtageren skulle være afgået ved døden.

(pause)

— Død? Jamen jeg står og laver madpakker.

— Det er selvfølgelig en fejl i vores register, og jeg vil gerne understrege, at det ikke har nogen betydning for Deres folkeregisterforhold eller — det er udelukkende internt hos os, og —

— Vent. Er jeg død inde i jeres system?

— Der er en statuskode, der fejlagtigt angiver det, ja.

— (latter) Det må du sgu hellere få rettet. Konen kunne finde på at give dig ret. (dæmpet) JA, jeg KOMMER. (pause) Undskyld, jeg er nødt til at køre, hun skal til gymnastik. Var det det hele?

— Det var det hele. Tak for hjælpen, og endnu en gang undskyld ulejligheden.

— Det er helt fint. Og hej hej fra de døde, ikke?

(lagt på)

Hun sidder længe med telefonen i hånden.