Kapitel 30 — Opkald 152

— Ja, hallo? Du taler med Bent.

— Goddag, mit navn er Maja Lindhardt, jeg ringer vedrørende en registerfejl i Den Nationale Screeningsbiobanks prøveregister, hvor De fejlagtigt —

— Er det det med, at jeg skulle være død? Det ringede der en om i foråret. Var det dig?

— Nej, det har ikke været mig, jeg har ikke —

— Nå, men så er I flere om det. Ja ja. Papir er papir, lille ven, jeg blev også engang opkrævet vægtafgift for en trailer, jeg havde solgt til min svoger. Det tog to år at komme af med den trailer. Jeg er mere levende end de fleste, kan jeg love dig for, jeg var til fødselsdag i lørdags og kørte selv hjem.

— Det er godt at høre. Jeg har egentlig kun et enkelt opklarende —

— Og friskmeldt hele vejen igennem, i øvrigt. Det kan de se på mig deroppe til hjertetjekket. "Bent," siger de, "dig skal vi ikke være nervøse for." Det har de sagt i snart tyve år.

— ...hjertetjekket?

— Ja, det der gratis hjertetjek, vi har heroppe. Scanning og blodprøver og det hele, hvert andet år. Man får et brev, og så møder man op, og der er kaffe. Det er sgu godt gået af det offentlige, det plejer jeg at sige. Min kone siger, det ikke er det offentlige, men hvem skulle det ellers være?

— Hvem — undskyld — hvem står som afsender på de breve?

— Jamen det er sådan en fond, tror jeg. Der står noget nede i bunden med småt, det er konen, der læser den slags. Min søn er lige begyndt at gå med for resten — de inviterer børnene, når de fylder femten. Det synes jeg egentlig er flot. At de tænker på familien, ikke.

— De inviterer... børnene?

— Ja, fra femten år. Der kom brev på hans fødselsdag, nærmest. Fint brev, hans eget navn på. Han var stolt som en pave, det er jo det første brev, man får, der ikke er fra biblioteket. Men hvad var det nu, du ville — det var det med papiret, ikke? Skal jeg finde noget frem? Konen gemmer alt.

— Det... ja. Det ville være en stor hjælp. Hvis Deres kone kunne finde et af de breve.

— Det skal jeg nok spørge om. Hun har det i mapper, hun har mapper til alt, du skulle se det. Ring igen på torsdag, der er hun hjemme.

— Tak, Bent. Det gør jeg.

— Det var så lidt, min pige. Og du — I finder ud af det med papiret. Det gør de altid til sidst. Det tog to år med den trailer, men de fandt ud af det.

(lagt på)

— slut på Del 3 —