Kapitel 16

Mødelokalet på tredje sal har ingen vinduer, hvilket er en præstation på tredje sal. Dorte sidder allerede derinde, da Maja kommer, med en blok foran sig og en kuglepen ved siden af blokken, parallelt med kanten.

"Sæt dig," siger hun. Ikke uvenligt. Ingenting ved Dorte er uvenligt; det er det, der gør det værre.

"Der er kommet en henvendelse til compliance," siger hun. "Fra registerdrift. De har i forbindelse med — " hun ser et kort øjeblik ned på blokken, hvor der ikke står noget, " — en rutinegennemgang konstateret, at et antal registrerede borgere er blevet kontaktet telefonisk fra et nummer, der ikke tilhører instituttet. Opkaldene vedrører kategori 4-puljen fra returposten." Hun ser op. "Din pulje."

Maja åbner munden, og Dorte løfter en hånd, to centimeter, og det er nok.

"Jeg spørger ikke, om du har gjort det," siger hun. "Jeg fortæller dig, at det stopper. Der er en forskel, og forskellen er til din fordel, og jeg vil bede dig om at høre den." Hun lægger hånden ned igen. "Hvis jeg spørger, skal jeg skrive dit svar ned. Hvis jeg skriver dit svar ned, findes der en sag. Lige nu findes der en samtale mellem dig og mig i et lokale uden vinduer, og når vi går herfra, findes der ingenting."

Kuglepennen bliver liggende parallelt med blokken hele vejen igennem. Maja ser på den, mens hendes indre stemme fører hele forsvarstalen — de er i live, nogen bør vide det, jeg har kun verificeret en anmeldt fejl — og hendes mund siger: "Det er forstået."

"Godt." Dorte samler blok og pen og skubber stolen på plads med bagsiden af knæene. Hun standser med hånden på dørhåndtaget, og et øjeblik ser hun ikke ud som en, der har et skema. Hun ser træt ud.

"Og Maja," siger hun. "Det var ikke mig, der fangede det."